Sikkerhed er og bliver en vigtig del at din virksomhed. Og det bliver mere og mere vigtig, med de tendenser der er i verdenen i øjeblikket.

Din hjemmeside er en vigtig del af din virksomhed. Derfor skal sikkerheden være i top.

Derfor skal du opdatere din hjemmeside

  1. Sikkerhed helt generelt
  2. Opdatering af fejl og mangler
  3. Nye funktioner i plugins, tema og wordPress

Sikkerhed helt generelt

Hvis du læser med på bloggen eller følger mig på de sociale medier, så ved du, at jeg går med livrem og seler, når det handler om sikkerheden. Men ikke helt ubegrundet.

Jeg kan se i mit sikkerhedsplugin, at der er flere forsøg om måneden på at hacke min hjemmeside – nogle måneder mere end andre – og der er forsøg på at hacke mine login informationer.

Hackerne forsøger at finde huller i plugins, temaer og WordPress. Hullerne er der, hvis man ikke holder sin software opdateret. De forsøger også at finde lette brugernavne og adgangskoder, da det er en hurtig vej ind, så de fx kan lægge skadelig kode ind på din hjemmeside eller overtage din hjemmeside og kræve en løsesum for, at du får den tilbage.

Vil du læse mere om sikkerhed og adgangskoder, kan jeg anbefale, at du dykker ned i disse artikler:

Nu tænker du måske, at ‘Jeg er jo bare en lille virksomhed. Jeg har ikke noget, der interesserer dem’. Men prøv lige at høre, den kedelige besked er:

Hackere forskelsbehandler IKKE!

Hackere er fuldstændig ligeglad med, om du er en stor virksomhed men mange, mange penge eller en lille bitte virksomhed, som måske knap kan tjene til brød på bordet. Deres eneste formål er at tjene penge og gøre det på en uærlig og beskidt måde.

Opdatering af fejl og mangler

Software er altid i konstant udvikling. Der vil derfor også være risiko for, at der opstår fejl og mangler, når en ny version bliver udgivet. Når disse fejl bliver rettet, bliver der sendt en opdatering ud til softwaren.

Det gælder også for WordPress.

Det er derfor vigtigt at holde øje med WordPress for at se, om der ligger opdateringer klar til dine plugins, temaer eller WordPress selv.

Ved at holde din hjemmeside opdateret, sikrer du også, at der ikke er sikkerhedshuller i dine programmer.

Du undgår også problemer med at logge ind, fordi du har undladt at opdatere. 

Jeg har fx hjulpet en kunde, som ikke kunne logge ind på sin hjemmeside. Det viste sig, at hun ikke havde opdateret sit tema meget, meget længe, og temaet var i mellemtiden blevet lukket ned og ja, så kan man altså ikke logge ind.

Det krævede, at jeg måtte logge ind hos hendes hostingudbyder, så jeg kunne fjerne temaet i databasen og installere et nyt tema. 

Hendes hjemmeside skulle herefter laves helt om, fordi det ikke var lavet til det nye tema.

Nye funktioner i plugins, tema og WordPress

WordPress og tilhørende plugins samt temaer udvikler sig hele tiden, så den kan følge med nye trends og tendenser. De nye funktioner og features kommer ud sammen med de opdateringer der er til dine plugins, temaer og WordPress.

Det kan også være sikkerhedshuller, oversættelse til et nyt sprog eller forbedring af en eksisterende funktion.

Sådan opdaterer du WordPress

Jeg håber, du forstår, hvor vigtigt det er, at du husker at opdateret din hjemmeside. 

Overvej, hvordan du vil have det, hvis du skal lave hele din hjemmeside om eller betale 8.000 – 30.000 kroner (eller mere) for at få den lavet igen.

Når du med enkle trin kan sikre, at det i hvert fald ikke er et spørgsmål om sikkerhed som gør, at du skal redesigne din hjemmeside.

Sæt evt. en opgave i din kalender, så du hver morgen (som minimum en gang om ugen) får en reminder om, at du skal tjekke hjemmesiden for opdateringer. Det tager under 10 min. at opdatere din hjemmeside, når du først er kommet ind i rutinen.

Sådan gør du helt konkret:

  1. Start med at tage en backup af hjemmesiden. Dette kan tage nogle minutter, alt efter, hvor stor din hjemmeside er.
  2. Gå til Opdateringer. Du finder siden under Kontrolpanel i venstremenuen.
  3. Opdatér plugins.
  4. Opdatér temaer.
  5. Afslut med endnu en backup af hjemmesiden, så du har de nyeste opdateringer med.

Der findes en mulighed for, at sætte dine plugins og temaer til at opdatere automatisk, og det er naturligvis en mulighed.

Men der kan være en risiko for, at hvis en opdatering konflikter med et andet plugin, så opdager du det måske ikke, og så har du en hjemmeside, som ikke fungerer optimalt. 


Vil du have mine anbefalinger til, hvilke plugins og temaer du kan bruge til din WordPress hjemmeside – inkl. sikkerheds- og backup plugins? Så får du dem i min guide til, hvordan du kommer godt i gang med din WordPress hjemmeside.

Du kan hente den lige her: Sådan kommer du i gang med din hjemmeside i WordPress

Eller ved at trykke på billedet herunder.

E-bog til selvstændige - kom i gang med din hjemmeside