Det er ikke en lille opgave at bygge sin egen hjemmeside – og det kan helt sikkert være skræmmende, hvis du ikke har nogen erfaring. Men hvis du alligevel er klar til at bygge din hjemmeside fra bunden, er der nogle ting, som kan hjælpe dig godt på vej, inden du går i gang.
Kend dig selv og din virksomhed, før du bygger din hjemmeside.
Inden du begynder at designe, klippe og klistre – og ja, jeg ved det godt, det er typisk det, vi alle sammen hopper til, fordi det er det sjoveste – så skal du altså starte med at finde ud af, hvem du er, og hvad du har at tilbyde.
Det gør bare hele processen med at bygge din hjemmeside så meget lettere.
Spørge dig selv:
- Hvem er min målgruppe?
- Hvad er formålet med min hjemmeside?
- Hvorfor besøger min målgruppe hjemmesiden?
- Hvad har de brug for at vide?
Det her er de første skridt til en god handlingsplan, som kan guide dig gennem processen med at bygge din hjemmeside fra bunden.
Kend din målgruppe
Er du nystartet, kan det godt være svært at finde frem til din målgruppe. Det kræver lidt arbejde. Men den tid du bruger på at finde din målgruppe er helt sikkert godt givet ud. Det kan du nemlig bruge gennem hele din virksomhed. Er du allerede etableret, kender du nok godt din målgruppe, men kig lige på den igen og se, om den har ændret sig siden sidst, du arbejdede på den.
Når du kender målgruppen, har du også en bedre forståelse for, hvad de leder efter, når de besøger forskellige hjemmesider.
Kend formålet med din hjemmeside.
Det er utrolig svært at bygge en god hjemmeside, når du ikke ved, hvad formålet er. Hvad vil du gerne have ud af, at de besøgende kommer på din hjemmeside? Er det for at de kommer på din nyhedsbrevsliste? Vil du være nr.1 go-to person indenfor din branche? Er det for at få dem til at booke en afklarende samtale?
Overvej, hvad du har at tilbyde de besøgende (aka din målgruppe).
Når du ved, hvorfor du skal have en hjemmeside, kan du også bestemme, hvilke elementer, du skal have med. Skal du have en bookingkalender, et oversættelsesværktøj, opt-ins (altså dér, hvor du får de besøgende til at skrive sig op til dit nyhedsbrev) osv.
- Kend de besøgende: Dine kunder er de vigtigste mennesker på denne planet. Du skal vide, hvem de er, hvad de kan lide, og hvordan du bedst kan hjælpe dem. Hvis din målgruppe fx er personer med søvnproblemer, så kommer de temmelig sikkert til din hjemmeside, for at finde ud af, hvordan du kan hjælpe dem enten gennem kurser, 1:1 coaching, artikler eller lignende.
- Kend dine konkurrenter: Hvis der allerede er en eller flere virksomheder, der tilbyder lignende produkter eller tjenester som dig, er det en god ide at se, hvordan de gør, og hvad de tilbyder. Prøv at finde dem, der er størst i branchen, da de allerede har knækket nødden med at få kunder. Lad dig inspirere.
- Kend dit marked: Undersøg markedet helt generelt. Er der huller i markedet indenfor din branche, så du måske skal niche ned? Mangler der information derude, som du kan skrive artikler om? Hvordan kan du bidrage med indhold på en konstruktiv måde?
Bliv virkelig klar på udseendet og følelsen af dit brand.
Dit brand er mere end blot et logo, farver og skrifttyper. Det omfatter alle elementer af din virksomheds visuelle identitet – fra farver og skrifttyper til billeder, ikoner og former. Dit brand skal afspejle, hvem du er som virksomhed, samt hvad der adskiller dig fra konkurrenterne i branchen.
Branding handler også om følelser. Den følelse de har, når de surfer rundt på dine sider, og hvilke følelser og tanker de tager med sig, når de forlader din side.
Når du arbejder på dine brand farver, – skrifttyper og – billeder, til din hjemmeside, vil jeg også anbefale, at du finder 3 følelser, som du gerne vil have de besøgende har, når de er på din hjemmeside.
Bestem dit brand budskab.
Hvis de besøgende kommer ind på din hjemmeside og ikke kan gennemskue, hvad du kan hjælpe dem med, så er slaget tabt – så hårdt kan det siges.
Uanset hvilken side den besøgende lander på, skal de inden for 5 sekunder kunne aflæse, hvem du er, hvad du hjælper med, og hvordan de kan få gavn af din hjælp.
Du skal altså give dem et løfte.
På forsiden kunne din brand besked fx set sådan ud:
Jeg hjælper [min målgruppe]
med at [det jeg hjælper med]
så de [den fordel de får].
Lav en handlingsplan.
Det lyder både lidt kedeligt og besværligt, når jeg siger, at du skal lave en handlingsplan. Men det behøver ikke være så kompliceret. En handlingsplan kan ganske enkelt bestå af de trin, som du skal igennem, inden du starter med hjemmesiden.
Det kunne fx være:
- Målgruppe
- Mål for hjemmesiden
- Værdi for de besøgende
- Branding
- Indhold til siderne
- Sitemap
Handlingsplanen er grundstenen i at bygge en hjemmeside. Når det er klaret, vil du også være meget mere klar på, hvad der skal være på din hjemmeside og selve strukturen på siderne.
Afslutning
Som du kan se, er der meget at huske på, når du bygger din hjemmeside fra bunden. Det kan hurtigt blive uoverskueligt, men når du er forberedt inden du går i gang, vil det både gå hurtigere med at lave din hjemmeside, men det vil også være lettere at holde dig til din branding og dit budskab, så hjemmesiden bliver mere sammenhængende. Tag dig tid til at overveje disse spørgsmål, og du vil være godt på vej til at skabe en effektiv hjemmeside, som dine besøgende genkender og besøger igen og igen.
Hvis du ikke ved, om du skal lave din egen hjemmeside eller ansætte en webdesigner, så kan du med fordel læse denne artikel: Ny hjemmeside: Skal du gøre det selv eller ansætte en webdesigner?
Leder du efter en webdesigner til din hjemmeside?
Jeg vil elske at hjælpe dig med at finde den perfekte hjemmesideløsning, som passer til dit behov og mål.
Book en samtale allerede i dag, så vi sammen kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Ja, jeg vil gerne have en gratis og uforpligtende samtale