Vi kan ikke komme uden om, at mobilen er én af de vigtigste værktøjer til informationssøgning og handel på nettet. Og det er ikke bare noget jeg siger.

Danmarks Statistik fortæller i deres rapport ‘It anvendelse i befolkningen 2020’, at:

  • I 2020 har 96 ud af 100 husstande en mobiltelefon.
  • Smartphone og tabletten er det elektroniske udstyr, som er steget mest i popularitet i perioden 2011 – 2020. 
  • 86 % tjekker information om varer eller tjenester på internettet. 

Det er derfor mere vigtigt end nogensinde før, at du har en effektiv og opdateret online tilstedeværelse for din virksomhed. 

En af de vigtigste faktorer i at have en god online tilstedeværelse er en hjemmeside, der fungerer godt på alle enheder og skærmstørrelser. Det er her, responsivt design kommer ind i billedet. 

Er du i tvivl om, om du skal have en hjemmeside til din virksomhed, kan du med fordel hoppe herover og læse artiklen ‘6 grunde til at du bør have en hjemmeside til din virksomhed’.

Responsivt design er en måde at designe en hjemmeside på, så den kan tilpasse sig forskellige skærmstørrelser og enheder. Er det så det samme som en mobilvenlig hjemmeside? Ja, det kan man godt sige, men responsivt design strækker sig ud over mere end bare mobilen, og sikre, at hjemmesiden ser godt ud på nærmest alle nyere enheder. 

Og her vil jeg komme med en lille, sjov anekdote fra min tid som lønmodtager, som samtidig viser den kæmpe udvikling, hjemmesiderne har været igennem. Jeg har arbejdet i 20+ år inden for it-branchen og har været med til at bygge og vedligeholde hjemmesider for en af de store IT & Tele virksomheder i branchen. Omkring 2008/2009 begyndte vi at have fokus på mobilen, og vigtigheden af at have en hjemmeside, som også fungerede til mobilen. Men dengang havde vi ikke de samme muligheder, som vi har i dag, så vi var nødt til at lave en helt ny hjemmeside udelukkende til mobilen. Det betød, at vi skulle vedligeholde og opdatere indhold 2 steder. Ofte var det også sådan, at indholdet på mobilen var reduceret i forhold til indholdet på desktop hjemmesiden. Der lå et kæmpe arbejde i både at udvikle og vedligeholde de forskellige versioner af næsten samme hjemmeside.

Det er heldigvis meget lettere i dag, hvor muligheden for at lave hjemmesider, der automatisk justerer sideopsætningen, tekst og billeder, så indholdet passer til både mobil, men også andre enheder kan klares i et snuptag. Det er samtidig med til at give de besøgende en optimal brugeroplevelse.

Reklame - e-bog Byg din WordPress hjemmeside

Men hvorfor er responsivt design så afgørende for din virksomheds hjemmeside? Lad os udforske nogle af de vigtigste fordele ved responsivt design.

Bedre brugeroplevelse

En af de største fordele ved responsivt design er den forbedrede brugeroplevelse. Når din hjemmeside er responsiv, vil den automatisk justere sig selv for at passe til de forskellige enheder. Så kan de besøgende vælge at se din hjemmeside på den enhed, de foretrækker. Det giver altså en brugervenlig og dermed bedre oplevelse for dine besøgende, uanset om de bruger en smartphone, tablet eller computer.

En god brugeroplevelse er vigtig, fordi den kan føre til øget engagement, mere salg og højere kundetilfredshed. Hvis en besøgende har en dårlig oplevelse på din hjemmeside, er de mere tilbøjelige til at forlade og finde en anden virksomhed, der kan opfylde deres behov. Med responsivt design kan du sikre, at dine besøgende har en positiv oplevelse på din hjemmeside, uanset hvilken enhed de bruger, så de også kommer tilbage igen (og igen).

Bedre SEO og søgninger

En anden stor fordel ved responsivt design er den forbedrede søgemaskineoptimering (SEO). Google og andre søgemaskiner arbejder ud fra mobile-first princippet, hvor de prioriterer hjemmesider, der er mobile-optimerede, og de vil faktisk rangere din hjemmeside lavere, hvis den ikke er responsiv. Ved at have en responsiv hjemmeside kan du forbedre din søgemaskinerangering og øge din synlighed på nettet.

Bedre konverteringsrater

Når det kommer til at drive forretning online, er konverteringsrater afgørende. Det handler om at få besøgende på din hjemmeside til at udføre den handling, du ønsker, fx at købe et produkt eller tilmelde sig en service. Med en responsiv hjemmeside er det mere sandsynligt, at de besøgende vil lave den ønskede handling, fordi hjemmesiden er nem at bruge og tilgængelig på forskellige enheder.

Hvis din hjemmeside ikke er responsiv, vil den se rodet og uorganiseret ud på mindre skærme, og det kan være svært og næsten umuligt for besøgende at finde det, de søger efter. Det kan føre til høje bounce-rates, det vil sige, at de besøgende forlader din hjemmeside uden at udføre den ønskede handling. Ved at have en responsiv hjemmeside kan du forbedre dine konverteringsrater og øge din online omsætning. Og naturligvis er en responsiv hjemmeside ikke ensbetydende med salg, at de tilmelder sig en service, eller hvilken handling, du ønsker, de skal tage. Men det er helt sikkert en medvirkende faktor.

Effektivitet og tidsbesparende

En tredje fordel ved responsivt design er, at du har lavere vedligeholdelsesomkostninger. Hvis du har en separat mobil-version af din hjemmeside, som der desværre stadig er nogle, der har (hvis de overhovedet har en mobilversion), kræver det ekstra tid og ressourcer at opdatere og vedligeholde de to separate versioner. Med en responsiv hjemmeside har du kun én version at vedligeholde, og det sparer tid og penge på den lange bane. Du har så mulighed for at fokusere på andre vigtige opgaver i din virksomhed.

Afslutningsvis

Som du kan se, er responsivt design afgørende for enhver virksomhed, der ønsker en effektiv og tilgængelig online tilstedeværelse. En responsiv hjemmeside giver en bedre brugeroplevelse, forbedrer din søgemaskineoptimering, øger dine konverteringsrater og kan endda spare tid og penge på den lange bane.

Hvis din hjemmeside ikke er responsiv, er det tid til at tage skridt til at ændre det. En webdesigner kan hjælpe dig med at opgradere din hjemmeside til en responsiv version, der fungerer godt på alle enheder og skærmstørrelser. Med en responsiv hjemmeside kan du give dine besøgende den bedst mulige oplevelse og øge din online tilstedeværelse.

Leder du efter en webdesigner til din hjemmeside?

Jeg vil elske at hjælpe dig med at finde den perfekte hjemmesideløsning, som passer til dit behov og mål.

Book en samtale allerede i dag, så vi sammen kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Ja, jeg vil gerne have en gratis og uforpligtende samtale