Vi er blevet meget mere visuelt orienteret, hvilket tydeligt viser sig på de sociale medier som Pinterest, Instagram og Facebook. Men det er ikke kun hér, vi går efter det visuelle.
Vores hjemmeside skal også være indbydende at kigge på. Undersøgelser har vist, at vi bruger omkring 5 sekunder på at finde ud af, om en hjemmeside kan hjælpe os eller ikke.
På 5 sekunder når vi altså ikke at læse særlig meget. Vi kigger i stedet på, om siden er overskuelig, flot og skanbar.
Er du ikke designer, kan det være svært, og hvis marketingbudgettet samtidig er lidt småt, så gælder det om at finde de programmer og værktøjer, som enten er billige eller gratis at bruge.
Har anbefaler jeg Canva. Canva er et designprogram, som ikke kræver, at du er uddannet grafiker. Det er let og intuitivt, selv hvis du ikke kan finde ud af at designe.
Her er 5 grunde til, hvorfor jeg mener, du skal bruge Canva i din virksomhed.
1. Det er gratis
Er du nystartet selvstændig eller er pengene små, så er Canva et rigtig godt valg.
Du kan bruge Canvas gratis version så længe du har lyst. Du får hundredvis af skabeloner, skrifttyper, farver, billeder, elementer, ikoner og så meget mere.
For mange selvstændige er den gratis version nok.
Men der er begrænsninger for den gratis version, hvorfor det kan betale sig at købe pro-versionen. Udover at du får flere skabeloner, skrifttyper, billeder osv., så låser det også op for nogle lækre features, som er utrolig brugbare for os selvstændige.
Én af de lækre features jeg kan nævne er Resize-funktionen. Her kan du med få klik lave dit design om til flere forskellige størrelser, så det kan bruges til både Instagram, Facebook, Pinterest, YouTube, hjemmesiden og meget mere.
Du kan også fjerne baggrunden på et billede, uden at kvaliteten bliver forværret.
Du kan læse meget mere om pro-versionen i artiklen Sådan laver du lækkert design, uden at være grafiker.
Vil du prøve Canva Pro i 30 dage?
(Dette er et reklamelink, hvis du vælger at købe pro udgaven inden 30 dage, får jeg en mindre provision. Det vil aldrig medføre ekstraomkostninger for dig).
2. Skab konsistens på tværs af dit brand
Én af de lækre features i Canva er, at du kan duplikere og rette i dine eksisterende designs. Det betyder, at du meget let kan lave nyt indhold, som matcher dit brand.
Det er vigtigt, at du har et gennemgående udseende mht. farver, skrifttyper og billedstil, da det skaber genkendelighed på tværs af dine platforme – det kunne fx være din hjemmeside, Facebook, LinkedIN, Instagram eller Pinterest.
Hvis du har pro-versionen har du endda mulighed for at indsætte dine brand farver og skrifttyper, så du altid har dette ved hånden. Du skal altså ikke længere huske, hvad hex-koden på dine farver er mm.
3. Animationer, video og GIFs
Vil du gerne have lidt bevægelse på dine design til de sociale medier, så kan du lave animerede billeder, videoer og GIFs. Det skaber bare en større interesse, når der er lidt bevægelse i billedet.
I den gratis version har du nogle enkelte muligheder for bevægelse og i pro-versionen har du mange varianter.
4. Du kan arbejde fra både computer, tablet og mobil
Som selvstændig kan vi ofte være på farten og har brug for programmer, som virker på flere platforme.
Fordi Canva er et online program, gemmer den dine designs i skyen. Det betyder, at du kan starte et projekt hjemmefra, og fortsætte, mens du er på hotel eller på kontoret.
Der er ingen tvivl om, at det er lettere at arbejde med sine designs på en computer frem for på telefonen. Men du kan med lethed uploade billeder til Canva, som du har taget på telefonen, hvorefter du kan bruge dem på tværs af dine platforme. Det er også let at gemme dine billeder og dele direkte fra telefonen til dine sociale medier.
5. Slut med at huske på billedstørrelserne til de forskellige sociale medier.
Billedstørrelser på de sociale medier er forskellige og kan ændre sig fra tid til anden. Det betyder, at den foretrukne billedstørrelse på Facebook ikke er den samme som for Instagram. Det er derfor også tydeligt at se, hvis man genbruger et billede på Facebook, som er lavet til Instagram og vice versa.
Canva gør arbejdet let for dig. Du skal blot vælge den platform, som du vil lave et design til, så har Canva allerede den rigtige dimension.
Hvis du oven i købet har pro-versionen, behøver du blot at lave ét design, som du med få klik kan ændre til umådelig mange andre formater. Det eneste du skal gøre efterfølgende er, at rette lidt på de forskellige elementer, så de passer til den nye størrelse.
Afsluttende tanker
Er Canva det bedste designprogram?
Nej.
Men det er det bedste til ikke designere, og jeg ville personligt ikke kunne undvære det i min virksomhed.
Jeg har valgt at købe pro-versionen, fordi det gør livet lettere og i sidste ende sparer jeg en masse tid, når jeg laver design til mine sociale medier og hjemmeside.
Og er det ikke én af de ting, vi som selvstændige altid ønsker – altså mere tid?
Det kan Canva hjælpe med. Så uanset om du vælger den gratis version, eller om du ofrer lidt penge på programmet, og køber pro-versionen, så kan det helt sikkert betale sig. Og jeg er sikker på, at du bliver lige så glad for Canva, som jeg blev, første gang jeg brugte det.