Har du nogensinde følt, at de svar, du får fra ChatGPT, er lidt for generiske? Måske har du oplevet, at de ikke helt matcher din unikke måde at kommunikere på? Jeg har været der selv – mange gange endda. Det kan være frustrerende at skulle omskrive hver eneste sætning, fordi svarene ikke lyder som dig. Men heldigvis er der en løsning! I denne artikel vil jeg guide dig til, hvordan du kan skræddersy ChatGPT, så den lyder meget mere som dig og matcher din tone-of-voice.

Se videoen på YouTube

Hvorfor er det vigtigt at tilpasse ChatGPT?

Når ChatGPT forstår din tone og stil, sparer du tid og energi, fordi du ikke skal rette lige så meget i outputtet. Samtidig får du svar, der bedre reflekterer din personlighed og virksomhedens brand. Dette er særligt vigtigt, når du bruger ChatGPT til at skabe indhold som blogindlæg, nyhedsbreve eller sociale medieopslag.

Sådan finder du funktionen “Tilpas ChatGPT”

For at komme i gang med at tilpasse ChatGPT, skal du finde funktionen “Tilpas ChatGPT.” Du finder den ved at klikke på din profil i øverste højre hjørne og derefter vælge “Tilpas ChatGPT.” Her får du adgang til to felter, hvor du kan indtaste brugerdefinerede instruktioner.

Når du bruger ChatGPT til at hjælpe med din virksomhedsopgaver, er det vigtigt at du taler med din egen brand stemme. En måde at sikre dette på er ved at udfylde de to felter, som ChatGPT bruger til at forstå din virksomheds tone og stil. Det vil hjælpe dig med at skabe konsistente og engagerende tekster, der taler direkte til din målgruppe. 

Freebie - ChatGPT prompt workbook

Hent din workbook til ChatGPT prompts

Tilpas ChatGPT til din tone og stil, så du får bedre svar.

Felt 1: Kort præsentation af dig og din virksomhed

Første felt handler om dig og din virksomhed. Det er her du både kan tale om din målgruppe, men også blive mere personlig, og tale om dine hobbies og drømme.

Jeg anbefaler, at du har følgende med:

  1. Navn og titel: Præsentér dig selv kort. For mig kunne det fx lyde:  “Jeg hedder Vivian, og jeg er webdesigner og hjemmesidementor.” 
  2.  Firma: Fortæl kort om dit firma.
  3. Målgruppe: Derefter beskriver du din primære målgruppe. For mig er det fx: “Jeg hjælper kvindelige service-baserede virksomheder, der har lidt eller ingen erfaring med at designe og vedligeholde hjemmesider.”
  4. Hvad du tilbyder: Beskriv, hvad du tilbyder dine kunder. Fx: “Jeg tilbyder onlinekurser i AI, ChatGPT, og webdesign, samt personlig vejledning i brugen af disse værktøjer.”
    Det kunne også være 1:1 coaching, gruppeforløb eller online kurser.
  5. Hvem hjælper du ikke: Det er også vigtigt at nævne, hvem du ikke hjælper. For mig er det: “Jeg arbejder ikke med e-handelsvirksomheder, restauranter, barer eller hoteller. Eller virksomheder, der sælger fysiske varer.”
  6. Unikke træk: Del, hvad der gør din virksomhed unik. Fx: “Jeg skaber en følelse af fællesskab og støtte gennem min undervisning, samtidig med at jeg leverer værdifuld og handlingsorienteret information.”
  7. Personlige detaljer: Tilføj nogle personlige oplysninger, som kan give ChatGPT en bedre forståelse af din tone. Det kunne være “Jeg elsker at rejse og arbejde havearbejde.”

Ved at udfylde dette felt klart og præcist, hjælper du ChatGPT med at forstå din virksomheds essens, så den kan generere tekster, der er i tråd med din brand stemme.

Felt 2: Giv ChatGPT instrukser & definer ønsker til svar

Andet felt handler om de instrukser du kan give ChatGPT, og hvordan du ønsker at den skal svare. Hvor første felt handler om dig som person og essensen af din virksomhed, så handler felt 2 mere om stilen, tonen og hvordan ChatGPT skriver svarene.

  1. Tonalitet: Beskriv den tone, du ønsker at anvende. Fx: “Mine svar skal være venlige, støttende og opmuntrende.”
  2. Ordvalg og sætninger: Forklar, hvilke typer ord og sætninger der bedst afspejler din virksomhed. Fx: “Brug motiverende ord og specifikke, praktiske termer, især når teknikker og strategier beskrives.”
  3. Sætningsopbygning: Beskriv, hvordan sætningerne skal opbygges. Fx: “Hold sætningerne korte og letlæselige for at gøre indholdet tilgængeligt.”
  4. Unikke træk: Uddyb eventuelle specifikke stiltræk, der kendetegner din kommunikation. Fx: “Brug storytelling og personlige erfaringer for at gøre rådene troværdige og relaterbare.”

Ud over ovenstående, som du finder frem til med hjælp fra ChatGPT, så har jeg også følgende instrukser med:

  1. Brug af dansk grammatik og stavemåde.
  2. Overskrifter starter med et stort begyndelsesbogstav, resten er med småt. 
  3. Gentage ikke instruktionerne tilbage til mig. 
  4. Du skal omtale mig og min virksomhed i ental, (jeg, mig, min).
  5. Du skal skrive som om, du er et menneske og bruge hverdagssprog. Man kunne også her skrive, at den skal skrive, så en 12-årig kan forstå det.

Dette felt giver dig mulighed for at sikre, at ChatGPTs svar og tekster føles autentiske og i tråd med din virksomheds personlighed og værdier.

Hvordan finder du frem til indholdet i felt 2?

Men hvordan finder du frem til, hvordan din tone og stil egentlig er? Det er ikke altid let at finde ud af, hvordan vi naturligt kommunikerer, eller hvordan vi opbygger vores sætninger. Der er heldigvis mulighed for at bruge ChatGPT til at analysere den måde, du taler og skriver på.

Start med at finde noget tekst, som du har skrevet, der virkelig lyder som dig, og som kendetegner den, du er. Det kan være en artikel, du har skrevet, eller en e-mail, der afspejler din stil. Hvis du har en podcast, kan du lave en transkription af, hvad du har sagt, eller hvis du har en YouTube-video, kan du også få det transskriberet. Hvis du endnu ikke er kommet i gang og ikke har meget tekst at arbejde med, kan du i stedet finde inspiration fra personer, du beundrer. Måske kan du lide den direkte facon, som Mel Robbins eller Tony Robbins har, eller den søde og hjælpsomme stil, som Amy Porterfield udstråler. Find tekster, de har skrevet, eller transskriptioner fra deres videoer eller podcasts, som du synes repræsenterer den tone, du ønsker.

Når du har samlet de tekster, du gerne vil bruge som eksempel, kan du give ChatGPT en instruks. Du kan sige noget i retning af:

Jeg har en virksomhed, der fokuserer på [din branche]. Jeg skaber primært indhold som [det indhold du typisk laver, for eksempel ‘blogindlæg,’ ‘YouTube-manuskripter,’ ‘opdateringer på sociale medier’, ‘nyhedsbreve’]. Jeg har brug for din hjælp til at skabe en konsistent tone og stil i mit indhold. Kan du analysere tonen og stilen i de indholdseksempler, jeg giver? Se på, hvor formelle eller uformelle de er, hvilke følelser de udtrykker, hvilke slags ord der bliver brugt, hvordan sætningerne er opbygget, og eventuelle unikke træk. Organiser dine fund klart og enkelt, så AI-værktøjer som ChatGPT kan forstå det. Din rapport skal tydeligt forklare og give eksempler på de forskellige stilarter og toner i indholdet. Min målgruppe er [beskriv din målgruppe, kvinder i alderen 35 – 60 år, der er interesseret i at få det bedre med sig selv’]. Når jeg kender dette, hjælper det mig med at sikre, at indhold i mine tekster virkelig connecter med dem. Her er det indhold, jeg gerne vil have dig til at analysere:” [indsæt den/de tekst(er), du vil have analyseret. Hvis det er en podcast eller YouTube-video, kan du indsætte den transskribere teksten i boksen].

(Hvis du indsætter en engelsk tekst skriv så: “Du skal svare på dansk”)

Når du får svaret fra ChatGPT, vil det sandsynligvis være en lang og detaljeret analyse. Du skal derfor bruge en anden prompt for at få resultatet komprimeret til de maksimale 1500 tegn, der er plads til i feltet. Skriv fx:

Jeg skal bruge denne analyse til at udfylde afsnittet” Hvordan ønsker du, at ChatGPT skal svare?” under Tilpas ChatGPT. Hvordan vil du formulere resultatet af analyse af teksten, så den passer til dette og så du forstår, hvordan jeg ønsker, at du skal svare på mine forespørgsler og spørgsmål?

Teksten må max indeholde 1300 tegn.

Hvis ChatGPT ikke holder sig inden for tegnbegrænsningen, kan du bede den om at skrive teksten kortere eller mere konkret, indtil du har en tekst, der passer perfekt til feltet. Husk at gennemlæse det hele og sikre dig, at teksten virkelig afspejler dig. Hvis den ikke gør det, kan du altid starte forfra med en ny tekst og analyse. Når du har fået det på plads, vil dine svar fra ChatGPT være mere personlige og skræddersyede til din stil og tone, så dit indhold virkelig ligner dig.

Fire effektive prompts og et uundværligt tip

Tip: Giv ChatGPT en rolle

En effektiv måde at få ChatGPT til at levere de bedste resultater er ved at give den en specifik rolle. Fx kan du bede ChatGPT om at agere som en marketingekspert eller en kreativ skribent. Dette giver ChatGPT en kontekst, som gør det lettere at levere skræddersyede og relevante svar, der passer til dine behov. 

Du kunne fx skrive “Du er en professionel SoMe manager med mange års erfaring i at hjælpe kvindelige coaches med at skrive opslag til Instagram.”

4 effektive prompts:

  1. Brainstorming ideer: Prompt 1 hjælper dig med at generere nye ideer til din virksomhed eller dine projekter.
  2. SoMe opslag: Prompt 2 hjælper dig med at skrive fængende opslag til dine sociale medier, så du kan engagere din målgruppe effektivt.
  3. Omskrivning af tekster: Prompt 3 hjælper dig med at forbedre eller omskrive eksisterende tekster på din hjemmeside, så de bliver endnu mere skarpe og målrettede.
  4. Indvendinger og modargumenter: Prompt 4 hjælper dig med at finde potentielle indvendinger og modargumenter, som dine kunder kunne have, samt hvordan du kan imødegå dem i dine kursustilbud.

Alle disse prompts finder du i den medfølgende workbook, som du kan hente her

Afslutningsvis

Ved at tilpasse ChatGPT til din personlige tone-of-voice kan du opnå mere konsistente, personlige og relevante svar, som kræver færre rettelser. Det er en lille investering i tid, men den vil spare dig mange timer på den lange bane.

Freebie - ChatGPT prompt workbook

Hent din workbook til ChatGPT prompts

Tilpas ChatGPT til din tone og stil, så du får bedre svar.