Har du nogle sinde overvejet, hvordan du får potentielle kunder ind på din hjemmeside, læser dit indhold og kontakter dig – uden at betale for reklame? 

Svaret er enkelt , det gør du med SEO for coaches.

I denne artikel fortæller jeg om søgemaskineoptimering (SEO) set fra en coachs perspektiv, samt se på hvad SEO egentlig er.

For mange coaches virker SEO skræmmende at gå i gang med. 

Men lad mig forsikre dig om, at SEO virker. Du er formentlig havnet på denne artikel, fordi du har søget efter netop dette emne.

Hvad er SEO for coaches

SEO handler om at gøre din hjemmeside attraktiv for søgemaskinerne, så når folk søger efter en coach, så er det dit navn og din hjemmeside, der dukker op i søgeresultaterne.

Det er altså en afgørende strategi for coaches, som ønsker mere trafik til deres hjemmeside uden at skulle betale for det gennem reklamer.

Vi vil gerne ligge på side 1 i søgeresultaterne og helst så højt som muligt. For hvis du tænker over det, hvor ofte klikker du dig frem til side 5, 6, 7 eller 12 og 13 i søgeresultaterne? 

Ikke særlig tit, vel?

Det betyder, at jo højere oppe på søgeresultatsiden du ligger, des mere organisk trafik får du. Organisk trafik betyder, at besøgende kommer til din hjemmeside uden, at du betaler for reklame.

Der er 3 overordnet typer af SEO, som du kan arbejde og optimere på:

  • On-page: Alt det, der foregår på dine sider, som indhold, søgeord, titel tag, overskrifter, billedoptimering, intern linking mm..
  • Off-page: Aktiviteter udenfor din hjemmeside, som backlinks. Backlings kan for eksempel være, hvis nogen deler dette blogindlæg til andre. De kan dele det i et blogindlæg fra deres egen hjemmeside, på sociale medier eller lignende. 
  • Teknisk: Dette er mere specialiseret og handler om tekniske aspekt som hastighed, indexing af siderne mm.. 

Alt det du selv kan arbejde med er typisk on-page SEO.

Når du starter som selvstændig, er det vigtigt at huske på SEO, når du bygger din hjemmeside. Det vil være med til, at du når ud til flere personer, som er i din målgruppe. 

7 måder du kan forbedre SEO på din hjemmeside

1 Tilføj søgeord til hver side

Hvis du ikke er sikker på, hvad jeg mener med søgeord, så er det de nøgleord og sætninger, som folk søger efter i søgemaskiner som Google. 

Søgeord er med til at hjælpe søgemaskinerne til at vise det bedste match, når folk søger efter en given emne – fx livsstilscoach eller business coach.

For at det ikke skal blive alt for langhåret, så se på det sådan. Når folk har søgt efter et emne, og din side bliver vist i søgeresultaterne. Jo flere der klikker på netop din hjemmeside, des mere ser Google din hjemmeside for at være vigtigere end de andre, og så vil du komme højere op i søgeresultaterne.

Der er naturligvis meget mere i det end dette, men det bliver for kompliceret at fortælle om her.

Når du vælger et søgeord, er der nogle vigtige ting, du skal huske på:

  1. Brug søgeord, der er relevante for din niche, og som dine potentielle kunder sandsynligvis vil bruge.
  2. Det er en god ide at bruge såkaldte ‘long-tail’ søgerod, som består af 3 eller flere ord, i stedet for et enkelt ord. Hvis du tilbyder vægttabsrådgivning til kvinder, kan et passende søgeord være ‘Vægttabstips til kvinder’. 
  3. For hver side på din hjemmeside, skal du vælge ét unikt søgeord. Dette søgeord bør indgå i overskrifter, indhold og metadata (det kommer jeg til om lidt)

Det er en god ide at holde styr på dine søgeord, både så du ikke bruger det samme søgeord flere steder, men også for at du kan måle deres effektivitet over tid. 

2 Opdatér metadata

Jeg ved, at det blandt andet er ord som metadata som gør, at SEO kan virke skræmmende. Men lad mig forklare. Metadata er den tekst du ser, når du søger på Google.

Eksempel på metadata

Metadata er afgørende for SEO, men heldigvis findes der plugins (tilføjelse til din hjemmeside), som kan hjælpe langt hen ad vejen. Hvis du installerer et SEO plugin som SEOPress eller RankMath, så er du hjulpet rigtig godt på vej.

Der er 3 vigtige typer metadata, du skal være opmærksom på:

  1. Meta-titel
    Det er titlen på din side, som bliver vist i søgeresultaterne.
  2. Meta-beskrivelse
    Den korte beskrivelse af sidens indhold, der bliver vist under titlen på søgeresultatsiden.
  3. Billedmetadata
    Alle billeder, du uploader til din hjemmeside, bør have en titel og et ‘alt-tag’, som beskriver billedets indhold. Når du søger på Google og vælger billeder, vil billeder med valgte søgeord dukke op.

Din meta-titel, meta-beskrivelse og billedmetadata bør alle indeholde sidens primære søgeord. Hold det simpelt og fokuser på, hvad folk vil søge på.

3 Optimér dine billeder

En hurtig hjemmeside er vigtig for både brugeroplevelsen og din SEO. Store billeder kan bremse hastigheden på din hjemmeside og påvirke dine besgøendes tålmodighed negativt.

Du bør derfor altid komprimere dine billeder inden du uploader dem til din hjemmeside. Du kan fx bruge online værktøjer som Iloveimages. Her kan du både komprimere dine billeder, så de vejer mindre, og du kan komprimere størrelsen (=gøre mindre) uden at kvaliteten bliver dårligere. På den anden side, så er billeder, der er for små og pixeleret heller ikke godt for SEO.

4 Fjern døde links

Døde links er én af de letteste måder at forbedre SEO. Et dødt link opstår, når den side, som man linker til, ikke længere eksisterer. Siden er måske blevet slettet. 

Det giver en rigtig dårlig brugeroplevelse, og trækker derfor også meget ned på SEO.

Er du aktiv på din hjemmeside, er det en rigtig god ide regelmæssigt at kontrollere din hjemmeside for døde links. Til det kan du bruge nogle af de gratis værktøjer, som du finder online til at tjekke for døde links på din hjemmeside. Jeg foretrækker ‘Broken link checker’ fra Ahrefs, fordi den er enkel og overskuelig, og den giver dig en komplet list over de døde links, der eventuelt måtte være på din hjemmeside. 

Alt efter størrelsen på din hjemmeside, burde det ikke tage lang tid at tjekke og opdatere dine sider.

5 Tilføj ‘Del på …’ knap

Selvom det ikke direkte påvirker din SEO, kan ‘Del på …’ knapper på din hjemmeside, have en potitiv indvirkning på din langsigtede synlighed. 

Det er nemlig en let måde at få mere trafik til din hjemmeside. Når dit indhold bliver delt forskellige steder, vil det skabe mere trafik og måske skabe backlinks, som vi talte om i afsnittet ‘Hvad er SEO’. 

Backlinks, eller henvisninger fra andre hjemmesider, er en kæmpe SEO booster, fordi det øger din domæneautoritet. 

6 Opdatér gammelt indhold

Søgemaskinerne prioriterer nyt og opdateret indhold. Hvis du har blogindlæg, der er et år eller ældre, kan det være en god ide at genesøge dem, og tilføje nye oplysninger eller uddybe eksisterende indhold. 

Selvom dine gamle blogindlæg stadig er relevante, kan du forbedre dem ved at tilføje nye eksempler, nye trends eller uddybe emnerne yderligere. 

Opdatering af gammelt indhold viser søgemaskinerne, at din hjemmeside er aktiv og fortsat relevant.

7 Opsæt en Google virksomhedsprofil

En Google virksomhedsprofil er især vigtigt for lokale virksomheder, og derfor særlig brugbar for coaches, som møder deres klienter personligt. Men selv for onlinebaserede virksomheder kan Google virksomhedsprofil være værdifuld. 

Når jeg søger efter ‘Vivian Bille webdesign’ i Google, vil min virksomhedsprofil blive vist som det første. 

Når du opretter din Google virksomhedsprofil kan du tilføje åbningstider, telefonnummer, adresse, billeder, hjemmesideadresse, beskrivelse af din virksomhed osv. 

Det er gratis at oprette profilen, og det kan hjælpe dig med at forbedre din lokale SEO, så det er bare om at komme i gang.

Afslutningsvis

SEO er vigtig og ved at følge disse syv trin kan du forbedre SEO på din hjemmeside og tiltrække mere organisk trafik, uden at du behøver investere i dyre reklamekampagner. 

SEO er en langsigtet investering, der kan hjælpe din virksomhed med at vokse og nå ud til flere kunder. Det er derfor vigtigt, at du starter så tidligt som muligt. Men samtidig, så er det aldrig for sent at gå i gang, og det er bestemt ikke noget at være bange for 🧡


Har du brug for hjælp til din coaching hjemmeside?

Overvejer du at få en hjemmeside – eller redesigne en eksisterende – så er du velkommen til at kontakte mig for at tale om muligheder og fordele, helt uforpligtende, naturligvis.