Har du fundet din billedstil, så du ved, hvilke billeder du skal have på hjemmesiden? Måske bruger du kun egne billeder og billeder af dig selv, så er det super. Men har du ikke nok billeder af dig selv til, at du kan bruge dem på din hjemmeside, så er det godt at kende nogle steder, hvor du kan finde stock billeder. I ugens video fortæller jeg om de steder, hvor jeg finder billeder til alle mine platforme.

Er du mere til at læse, så finder du en udskrift under videoen.

Billeder er en utrolig vigtig feature på din hjemmeside og på de sociale medier og alle de steder, hvor du gerne vil brande din virksomhed.

Hej. Hvis ikke vi har mødtes før, jeg hedder Vivian Bille. Jeg har virksomheden Vivian Bille, hvor jeg hjælper kvindelige iværksættere med at lave deres hjemmeside, så de bliver fri for at bøvle med al teknikken.

Og i dag vil jeg fortælle om de steder, hvor jeg henter billeder til min hjemmeside og til de sociale medier. Billeder er som sagt en utrolig vigtig feature for dine hjemmesider, men det er også vigtigt, at det er en god kvalitet. Og selvom jeg langt hen ad vejen anbefaler, at du har en del billede af dig selv, enten, taget af dig selv eller familie og venner eller også af en professionel, så er der også bare tidspunkter, hvor det ikke altid lige kan hænge sammen, at det bliver et billede af dig selv.

Her finder jeg de fleste billeder

Til det der kan du bruge det, der hedder stock images. Jeg henter mine billeder primært fra Canva og Canva har både sit eget billedkatalog, men her kan du også hente billeder fra Pexels og Pixabay. Så du har faktisk tre muligheder i Canva til at finde nogle gode kvalitetsbilleder.

Alternativt sted at finde billeder

Men kan jeg ikke finde dem der, så er mit foretrukne sted udenfor Canva, det er Unsplash. Her finder du nogle utroligt flotte billeder i rigtig høj kvalitet, som du frit kan bruge også i erhvervsmæssigt øjemed.

Det vigtigste, netop når jeg siger eller vi komme kommer ind på det her med, hvor man kan bruge det. Det vigtige er, at du finder et sted, hvor du henter billeder, at du, lige læser dig frem til, om de må bruges erhvervsmæssigt, eller om de kun må bruges privat.

Og så er det jo også vigtigt lige at nævne, du må ikke bare Google efter nogle billeder på Google, og så bruge dem i din markedsføring. Det er forbudt.

Men, det var tipsene for i dag. Tak fordi du så med.


E-bog til selvstændige - kom i gang med din hjemmeside