Som nystartet iværksætter kan det være uoverskueligt med alle de valg man skal tage og ofte er det teknikken, som bliver stopklodsen.

Når man så samtidig ser, hvor mange der har succes på de sociale medier, så er det oplagt at lægge alle sine kræfter dér. 

Det er bare ikke en super ide.

1 Du ejer det ikke

Facebook og Instagram (LinkedIn, TikTok osv.) er ejet af firmaer, som hele tiden kigger på, hvordan de kan tjene penge. De kan vælge at lukke ned, lave alt om, sælge butikken eller ændre algoritmen, så ingen ser dine opslag. 

Den mest forfærdelige risiko er, at du fra den ene dag til den anden risikerer at miste hele din følgeskare, og dermed dit kundegrundlag, fordi du enten er blevet hacket eller lukket ned. Meta, som ejer Facebook og Instagram, har strammet gevaldigt op for retningslinjerne, hvilket betyder at flere og flere oplever, at de ikke når ud til lige så mange mennesker som tidligere, og at dem der allerede følger dem, ikke får vist deres opslag. Andre oplever, at at deres konto bliver hacket, og derfor må starte helt forfra.

2 Ingen søgemaskineoptimering (SEO)

Google og SEO fungerer ikke sammen med Facebook og Instagram. Du kan lave nok så meget godt indhold på Facebook eller Instagram, men meget lidt af det, vil blive vist i søgeresultaterne på Google. SEO-mæssigt får du altså ikke noget ud af det.

Det betyder, at hvis du ønsker at dine potentielle kunder kan finde dig på Google, er du nødt til at tage andre midler i brug. Ud over en hjemmeside, kan YouTube også være en god ide.

3 Ikke alle dine kunder tager dig seriøst uden en hjemmeside

Til trods for, at Facebook og Instagram buldre frem med succeshistorier, så foretrækker mange mennesker stadig, at de kan gå til din hjemmeside, og læse mere om dig, og det du tilbyder. Det giver dem en sikkerhed og du opnår troværdighed.

Det betyder ikke, at du straks skal droppe Facebook og Instagram, da de sociale medier er utrolig gode til at skabe engagement, samt skabe know-like-trust.

Se det som at leje vs eje 

Når vi taler markedsføring på de sociale medier, skal du se det mere som at leje frem for at eje. Selvfølgeligt er det lækkert, at der er nogen som tager sig af alt det, der ikke virker eller går i stykker. Når der er nogen, som slår græsset, maler og vedligeholder facaderne osv. osv. 

Men du ejer ikke huset, så hvis ejerne vælger at lukke, så står du uden tag over hovedet. og hele din kundebase forsvinder.

Med en hjemmeside ejer du selv huset. Ingen kan komme og fortælle, hvordan du skal gøre, eller reklamere på din ejendom. Du bestemmer selv, hvordan du vil markedsføre dig, samt hvad der er tilladt.

Ja, der vil også være reparationer og opdateringer, som du selv skal stå for, men her har du fx mulighed for at få hjælp udefra.

Afslutningsvis

Min anbefaling er, at du ikke baserer hele din forretning på Facebook, Instagram eller andre sociale Min anbefaling er, at du ikke baserer hele din forretning på Facebook, Instagram eller andre sociale medier, men sørger for, at du har en hjemmeside, hvor du stolt kan vise alle dine services og produkter frem.

Se på det sådan, at din hjemmeside er hovedpersonen og de sociale medier er statister.

Du kan altså bruge Facebook og Instagram til at øge kendskabet til din virksomhed, og til at skabe know-like-trust gennem engagerende opslag, så der er større chance for, at du konvertere læsere om til købere.